Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Stor skaksejr Pressemeddelse af 7. februar 2014
I den forløbne uge har tre af Skanderborg Skakklubs hold været i ilden.

Bedst gik det for andetholdet i mesterrækken, som vandt en overbevisende sejr på 7-1 over Hinnerup Skakklubs førstehold. Med denne sejr bragte holdet sig i spidsen for rækken, men intet er afgjort endnu da der mangler to runder. I den ene runde skal Skanderborg møde en af de andre kandidater til førstepladsen. Vinderen af mesterrækken rykker op i anden division. Skanderborgs vindere var Jan Rode Pedersen, Tavs Bjerre, Colin Watson, Niels Chr. Christensen, Jonas Bjerre og Poul Nørgaard, mens Kai Munk og Peter Wheadon spillede remis.

De andre to hold måtte nøjes med mere ydmyge resultater. Tredjeholdet tabte i A-rækken 3-5 til Randers Skakklubs andethold. Skanderborgs to sejre stod Asger J. Andersen og Jan Hansen for, og Bjarne Rasmussen og Jørgen Johansen spillede remis.

I D-rækken måtte fjerdeholdet indkassere et nederlag på ½-3½ til Hørnings førstehold. Her blev den enlige remis opnået af Asger C. Andersen.