Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
God weekend for Skanderborg i skakligaen Pressemeddelse af 12. januar 2014
Team Nordea Skanderborg Skakklub har i weekenden spillet dobbeltrunde i skakligaen.

Om lørdagen blev det til sejr 6-2 over Nordre Skakklub fra Århus. Samtidig vandt den værste konkurrent Brønshøj med 5-3 over SK 1968 fra Århus. Derved halede Skanderborg et point ind på førerholdet, men søndag spillede Skanderborg 4-4 mod stærke Jetsmark, mens Brønshøj vandt 5-3 over Nordkalotten fra Nordsjælland. Herefter var der status quo med Brønshøj på førstepladsen og Skanderborg på andenpladsen.

Weekendens 10 point blev fordelt på samtlige 8 spillere på holdet således: 1½ point til Davor Palo, Daniel Semcesen, Jens Kjeldsen, Jackie Andersen og Kristian Seegert; 1 point til Steffen Pedersen og Mads Boe, og ½ til Nicolai V. Pedersen.

Hermed er fem af turneringens ni runder spillet, så det bliver et spændende parløb med Brønshøj, indtil de to klubber mødes i sidste runde!